forenkling substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerforenklingenforenklingerforenklingerneUdtale[fʌˈεŋˀgleŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]leminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger det at forenkle nogetSynonymer forsimplingsimplifikationsimplificeringOrd i nærhedenlempelseforgrovelsesimplificeringsimplifikationidyllisering Henter ... Henter ... grammatikforenkling af NOGETEksempleren grov/stærk forenklingskattesystemet [ville] få en lille forenkling ved at ATP helt kom ud af selvangivelserne BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990. Orddannelser Sammensætningerregelforenkling Vis mere +