helikopter substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformerhelikopterenhelikopterehelikopterneUdtale[hεliˈkʌbdʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAhhøne[ˈhœːnə]hεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]ellunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ eller [heli-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAhhøne[ˈhœːnə]heminde[ˈmenə]e̝llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]i-del af ordet udeladt Oprindelsevia engelsk helicopter fra fransk helicoptère, nydannelse af græsk helix (genitiv helikos) 'hvirvel' og pteron 'vinge' Betydninger luftfartøj som drives af en eller flere motordrevne rotorer monteret vandret på taget, og som er i stand til at bevæge sig både lodret og vandret i luftenOrd i nærhedenflyvemaskine Henter ... Henter ... Politi og Falck satte en større eftersøgning i gang med redningsbåd og helikopter EksBl1987Ekstra Bladet (avis), 1987. Orddannelser Sammensætningerhelikopterassistancehelikopterpilotkamphelikopterredningshelikopter Vis mere +