guddom substantiv, fælleskønBøjning-men, -me, -meneBøjningsformerguddommenguddommeguddommeneUdtale[ˈguðˌdʌmˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ukulde[ˈkulə]uðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˌbitrykddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger 1. gud eller gudinde der menes at herske over en del af virkelighedenOrd i nærhedengudindeafgudgudeskikkelsemodergudindeet højere væsengudekonge Henter ... Henter ... Først efter mødet med etruskerne og grækerne blev de romerske guddomme fremstillet i menneskeskikkelse læreb1988lærebog, historie, 19882. det at være gud eller at have en guds væsen eller kræfterOrd i nærhedenhellighedden hellige ildfredhellighedfuldkommenhedalgodhedevighed Henter ... Henter ... Pastor Moon, som sammen med sin kone inkarnerer guddommen, har sammensat parrene WeekA1991Weekendavisen (avis), 1991. Orddannelser Afledningerguddommeligadj.Sammensætningerguddomsmagt Vis mere +