genganger substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformergengangerengengangeregengangerneUdtale[ˈgεnˌgɑŋʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]ennoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˌbitrykggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger 1. person eller ting der optræder i den samme forbindelse to eller flere gange efter hinandenOrd i nærhedenstamgæststamkundestampublikumstamspillerkernetropperkernevælger Henter ... Henter ... På VKH's [håndbold]hold er der kun tre gengangere fra i fjor VejAFbl1984Vejle Amts Folkeblad (avis), 1984.2. = genfærd[skoven] husede en genganger, som havde hængt sig for mange år siden KHThom89Thomsen, Knud H: Degnen i Kragevig. Gyldendal, 1989.3. menneske der ligner et bestemt andet menneske i meget høj gradSynonym dobbeltgængerOrd i nærhedendødsrigespøgelsegenfærdreinkarnationdødsengel Henter ... Henter ... Jeg møder en der ligner min mor fuldstændigt, bortset fra at denne genganger er stærkt handicappet JyBorb90Jytte Borberg: Tvivlsomme erindringer. Rosinante, 1990. Vis mere +