vinkel
substantiv, fælleskønBøjning
vinklen (eller uofficiel form: -en), vinkler, vinklerne Udtale
Oprindelse
fra nedertysk winkel 'hjørne, krog, vinkel'
1.
geometrisk figur der dannes (og begrænses) af to rette linjer, vinklens ben, som udgår fra samme punkt, toppunktet måles i grader (°)
Ord i nærheden
Henter ...
summen af de tre vinkler i en trekant er 180 ° Månens bane og Jordens bane om Solen .. skærer hinanden under en vinkel på 5 ° 1.a
(skæv) retning eller position hvorfra noget betragtes eller rammes
Ord i nærheden
Henter ...
Fra den skrå vinkel kunne jeg ikke se, hvad der stod på skærmen 1.b
overført måde hvorpå man forholder sig til eller belyser en sag, fx ved at fremhæve noget og lade noget andet træde i baggrunden SPROGBRUG kendt fra 1968
Ord i nærheden
Henter ...
Journalisten fra Dagbladet Roskilde Tidende er den eneste, der har en ny vinkel på historien 2.
genstand af form som en (ret) vinkel
Ord i nærheden
Henter ...
Saml hylderne parvis til tre vinkler med lim og dyvler 2.a
vinkeljern; vinkelbeslag
Ord i nærheden
Henter ...
Han sleb kanterne, satte bagklædningen på og monterede [komfuret] til væggen med to vinkler, så det ikke kan vippe, når ovn-lågen åbnes 2.b
redskab i form af en retvinklet metallineal forsynet med et håndtag bruges til at udmåle eller kontrollere rette vinkler ved fx tømrerarbejde
Ord i nærheden
Henter ...
2.c
MILITÆR gradtegn i form af et omvendt V påsættes uniformens ærme betegner korporaler (to vinkler) og sergenter (tre eller fire vinkler)
Ord i nærheden
Henter ...
[Befalingsmændene] smed kasketten op i luften, tog jakken af og flænsede vinkler og striber af ærmerne