ene1 substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerenenenerenerneUdtale[ˈeːnə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneseːmene[ˈmeːnə]e̝ːnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsenorrønt einir beslægtet med første led i latin juniperus 'enebærbusk' Betydninger = enebærbuskOrd i nærhedenfrugttræenebærenebærbusk Henter ... Henter ... Der var tydelige skader på gran, fyr, cypres, ene, tuja og vedbend Ing97Ingeniøren (blad), 1997. Vis mere +