finkultur substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformerfinkulturenUdtale Oprindelsekendt fra 1965 Betydninger (fremstilling og oplevelse af) kulturelle værker inden for fx klassisk musik, ballet, teater og litteratur, som det kræver bl.a. forkundskaber og tid at tilegne sig, og som typisk dyrkes af en lille, socialt begunstiget samfundsgruppe SPROGBRUG undertiden nedsættendeSynonym højkulturAntonym lavkulturSe også massekulturdannelseOrd i nærhedenoverklassehøjkultur Henter ... Henter ... Amerikanerne har en fuldstændig ukrukket indstilling til jazzen i modsætning til Europa, hvor den bliver betragtet som finkultur BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Orddannelser Afledningerfinkultureladj. Vis mere +