tuden substantiv, fælleskønUdtale[ˈtuːðən]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡suːkule[ˈkuːlə]uːðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Betydninger 1. gentagne høje, langtrukne lyde fra et dyr eller et instrumentOrd i nærhedenkukkuk1kukkenkurrenklukkaglengal1 Henter ... Henter ... bjergulvenes tuden holdt ham vågen om natten PeMads1990Peter Madsen: De gyldne æbler; Valhalla 6. Interpresse, 1990.i tåget vejr hører jeg tydeligt sirenernes advarende tuden JyBorb87Jytte Borberg: Nat og dag. Rosinante, 1987.2. højlydt, uhæmmet (og irriterende) gråd SPROGBRUG sjældentSynonym tuderiOrd i nærhedenklageskrigklagenstønnelydvræljammerjamren Henter ... Henter ... Vis mere +