tonefald substantiv, intetkønBøjning-et, -, -eneBøjningsformertonefaldettonefaldtonefaldeneUdtale Betydninger 1. en persons måde at tale på, som regel i en bestemt situation og som udtryk for en bestemt følelseSe også stemmeføringOrd i nærhedenudtale1tonegangrøst1stemme1 Henter ... Henter ... grammatiki/med et +ADJEKTIV tonefald især i singularisEksemplerbestemt tonefaldvenligt tonefaldirriteret tonefaldNej, er det dig Emma, sagde hun i et meget overrasket tonefald JuPrei89Juliane Preisler: Lyn. Gyldendal, 1989.Tonefaldet betyder mindst lige så meget som ordene man siger – måske mere fagb1992fagbog, sprog, sprogvidenskab, 19922. særlig sproglig eller stilistisk tone, fx i et litterært værkOrd i nærhedenstilistikformkompositionmetaforikstillejestillag Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisNovellerne er slet ikke ens, der skiftes tonefald adskillige gange undervejs WeekA1991Weekendavisen (avis), 1991.3. særlig sætningsmelodi som er karakteristisk for et sprog eller en dialektSe også tonegangOrd i nærhedenaccentklangsætningsmelodisprogtoneprosodi Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisHan kunne ikke afslutte en sætning uden at sige "fand'me" med sit bløde, lollandske tonefald BeAdri88Benny Adriansen: Besættelse. Centrum, 1988. Vis mere +