omgangstone substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformeromgangstonenomgangstoneromgangstonerneUdtale[ˈʌmgɑŋs-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s-del af ordet udeladt Betydninger den tone som mennesker anvender når de taler med hinanden, bestemt af fx ordvalg, tonefald og sociale normerSe også omgangsformOrd i nærhedentakt og toneadfærdskodeksomgangsformetikette Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisHvis der er problemer, siger kollegerne det lige ud, for der er mange unge mennesker og en fri omgangstone SøndBT1989Susanne Jørgensen: Kærlighed på jobbet; Søndags-B.T.. 1989. Vis mere +