tirre verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformertirrertirredetirretUdtale[ˈtiɐ̯ʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡similde[ˈmilə]iɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsenorsk dialekt tirra, terra 'opirre, modsige', oldhøjtysk zerren 'rive (i stykker)' Betydninger 1. gøre vred eller ophidset ved at virke generende, irriterende eller provokerendeSe også drilleOrd i nærhedensvare igenprikke tileftertackle Henter ... Henter ... grammatikNOGEN/NOGET tirrer NOGENHans "stik mig lige" var helt klart beregnet på at tirre hende, men hun lod som ingenting LiWolst88Lise Wolst: Fødte fjender. Holkenfeldts Forlag, 1988.2. = pirre SPROGBRUG sjældentOrd i nærhedensmage godt Henter ... Henter ... Menuen står på peberbrød og aspargessalat med trøffel, sandart, nye grøntsager, vinsorbet til at tirre smagsløgene yderligere BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Vis mere +