stridbar adjektivBøjning-t, -eBøjningsformerstridbartstridbareUdtale[ˈsdʁiðˌbɑˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞imilde[ˈmilə]iðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˌbitrykbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger 1. med tilbøjelighed til at skabe konflikter, starte skænderier, blive vred el.lign.Synonymer krigeriskstridslystenOrd i nærhedenpolemiskstridslystenufordrageligudiplomatiskbitchyaggressiv Henter ... Henter ... I yngletiden er han-rødhalse meget stridbare, også over for hunnerne FamJour1986Familie Journalen (blad), 1986.1.asom vidner om tilbøjelighed til at skabe konflikter m.m.Ord i nærhedenkonfliktfyldtstormfuldømtåleligømfindtligsprængfarlighøjspændteksplosiv2 Henter ... Henter ... Han er i et noget stridbart humør talesp1986Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1986. Orddannelser Afledningerstridbarhedsb. Vis mere +