stillestående adjektivBøjning-, -BøjningsformerstilleståendestilleståendeUdtale[-ˌsdɔˀənə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]ə Betydninger 1. som (næsten) står helt stille; ubevægeligOrd i nærhedenluntlummerttrykkendelummervarmtsmeltende varmtlummerhed2 Henter ... Henter ... Eksemplerstillestående luftstillestående vandHan er mere stillestående end os andre på en scene, men så kommer der så meget mere ud af guitaren talesp1986Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1986.1.aoverført som (næsten) ikke udvikler, fornyer eller forandrer sigSynonymer stagnerendestatiskOrd i nærhedenkedsommeligensformigmonotonomstændeligklæg3trivielbanal Henter ... Henter ... Nok var klosterlivet indadvendt, men det var langt fra så stillestående, som man almindeligvis opfatter det Skalk1990Hans Mikkelsen: Sædernes forfald; SKALK (tidsskrift), 1990. Vis mere +