Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

skamme2

verbum

Bøjning

Bøjningsformer
skammer
skammede
skammet

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon
Optræder kun i faste udtryk
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

Faste udtryk (3)

fy, (fy) skamme (sig)

1.
bruges som irettesættende udråb til én der har gjort noget forkert eller uacceptabelt

Ord i nærheden

Henter ...
Fy skamme sig! At pynte sig med lånte fjer!
1.a
bruges som (en ofte ironisk) kommentar når nogen har overtrådt de alment gældende normer for acceptabel opførsel
Israelske forfattere? Nej tak og fy, fy skamme, dem vil vi ikke lege med

skamme sig

 
føle skam eller flovhed; undse sig
grammatik
NOGEN skammer sig (over/ved/for NOGET/at../NOGEN)
jeg synes, I skulle skamme jer noget så grusomt
jeg skammer mig næsten ved at indrømme det
jeg skammer mig ikke for at sige, at tårerne fik frit løb

skamme ud

 
fordømme eller håne ved at skælde ud eller bebrejde for en utilbørlig handling

Synonym

grammatik
NOGEN skammer NOGEN ud
Og så blev jeg skammet ud. Og med god grund. Ville jeg virkelig i min fejhed kaste skylden over på Thorvald, min mindre og – vist nok – helt uskyldige bror?

I andre ordbøger

I andre opslag