skalp
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
Oprindelse
via engelsk scalp fra gammeldansk scalp 'sværdskede', til en rod med betydningen 'skære, kløve'
1.
huden (med hår) på den øverste del af menneskets hoved, fx skåret af en dræbt fjende og brugt som bevis eller sejrstrofæ
Ord i nærheden
Henter ...
igennem menneskehedens historie har trofæer været et fast ritual i alle kulturer. Både fra krig og jagt. Skalpe, ører, hoveder ... fra den slagne fjende Amerikanske og mexicanske soldater blev ofte efterladt uden skalp – og det hændte, at de stadig var i live under skalperingen Skalpene er indsamlet til Nationalmuseet af to danskere på rejse i Nordamerika i midten af 1800-tallet I 1700-tallets New England udlovedes ofte store dusører for indianske skalpe Der er gennem årene forsøgt forskellige operationer for at standse mænds hårtab. En af dem gik ud på at løsne skalpen med snit gennem hovedhuden 1.a
overført sejr eller triumf over en modstander, fx i sport
Ord i nærheden
Henter ...
Brian Nielsen sikrede sig en fornem skalp ved at besejre den tidligere verdensmester James »Bonescrusher« Smith