modenhed substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformermodenhedenUdtale[ˈmoˀðənˌheðˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˌbitrykhhøne[ˈhœːnə]heminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger 1. det at være tilstrækkelig udviklet til at handle klogt, ansvarsbevidst og selvstændigt; det at have eller udvise stor erfaring, overblik, livsvisdom el.lign.Antonym umodenhedOrd i nærhedensnusfornuftrationalitetvirkelighedssanssin fornufts fulde brugudsynpersonlig vækst Henter ... Henter ... modgang kan .. give en så megen styrke og modenhed, at man får øjnene op for helt nye sider af livet Helse1983Helse (blad), 1983.2. det at være fuldt udviklet og parat til at blive høstet eller plukket eller til at formere sig el.lign. om plante, frø, organisme el.lign.Ord i nærhedenkøn1 Henter ... Henter ... Frugten er en bælg, som ved modenhed springer op med et knald og slynger frøene bort fagb1987fagbog, botanik, 1987 Vis mere +