rislen substantiv, fælleskønUdtale[ˈʁislən]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞imilde[ˈmilə]issynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Betydninger 1. det at noget glider i en tynd strøm med en svag, lys og klingende lydOrd i nærhedentagdrypbrussussusensummen Henter ... Henter ... Alt, hvad jeg hører, er et kildevælds rislen og mit eget åndedræt Pol2022Politiken (avis), 2022.Der er stille på nær det lille, fine springvands rislen i den lukkede gårdhave FyensSt2015Fyens Stiftstidende (avis), 2015.1.aoverført særlig påtrængende stemning eller fornemmelseOrd i nærhedenspringflodmalstrømhvirvelhvirvelstrømunderstrømbrus Henter ... Henter ... Det føles, som når man bliver spændt fast i en af de onde forlystelser i Tivoli; man mærker en rislen i kroppen, der truer med at tilte over i panik WeekA2022Weekendavisen (avis), 2022.Faust er en af de operaer, som man græder til, samtidig med at man kan føle en lykkelig rislen ned ad ryggen JyPAarh2008JP Århus (avis), 2008.Nogle gange får man sådan en rislen ned ad ryggen, fordi et eller andet på foruroligende vis minder om noget i en tidligere tid Pol2016Politiken (avis), 2016. Vis mere +