Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

turnere

verbum

Bøjning

Bøjningsformer
turnerer
turnerede
turneret

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡s
ukulde[ˈkulə]u
ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
eminde[ˈmenə]
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon
eller
LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡s
ofoto[ˈfoto]
ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯
-del af ordet udeladt
 speaker icon

Oprindelse

fra fransk tourner fra latin tornare, af tornus 'drejeredskab'

Betydninger

1.
rejse rundt fra sted til sted med en forestilling, koncert el.lign.

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
NOGEN/NOGET turnerer (+STED) (med NOGEN/NOGET)   almindelig i præsens participium brugt som adjektiv

Eksempler

  • turnerende teater
  • turnere land og rige rundt
  • turnere rundt
Det kgl. Kapel turnerede i Japan i 14 dage .. for at prøve at gøre japanerne interesserede i Carl Nielsens musik
1.a
tage (tilfældigt) rundt fra sted til sted
de fleste har lagt mærke til de unge mennesker .. der turnerer rundt på Københavns torve
2.
give et sprogligt udtryk en bestemt, ofte elegant eller vittig form
grammatik
NOGEN turnerer NOGET (+MÅDE)
Erik Bøgh magtede .. at få de få, skarpe og velvalgte ord turneret i fjerlette vers

Orddannelser

Øvrige

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag