renselse substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerrenselsenrenselserrenselserneUdtale[ˈʁansəlsə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞amalle [ˈmalə]a̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]əllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]ə Betydninger 1. forløb eller proces hvor en person renser sin sjæl eller sit sind for tanker eller følelser der anses for eller opleves som syndige, forstyrrende eller belastende, og dermed (gen)finder en indre ro eller balanceSe også katarsisOrd i nærhedentrøstlettelse i/af nogethusvalelsepacificeringvederkvægelsesjælesorgkatarsis Henter ... Henter ... grammatikuden pluralisdet er noget nær en renselse af sjælen at lade sig opsluge af sin hobby og lægge dagligdagen bag sig nogle timer BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.1.aRELIGION rituel handling hvor rent adskilles fra urent, hvorved en person gør sig egnet til at nærme sig noget helligt eller til at udføre en hellig handling (fx en indvielse eller en dåb) kan fx være et bad eller en gestusOrd i nærhedenindvielse Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisI den katolske kirke fejres kyndelmisse stadig den 2. februar, hvor man indvier vokslys til minde om Jomfru Marias renselse fyrre dage efter Jesu fødsel FamJour1988Konen på landet; Familie-Journalen, 1988. Orddannelser Sammensætningerrenselsesfestrenselsesproces Vis mere +