Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

ræv

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
ræven
ræve
rævene

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
whav[ˈhɑw]w/u̯
 speaker icon

Oprindelse

norrønt refr oprindelig afledt af et adjektiv med betydningen 'den rødbrune', vist brugt som erstatningsord for et tidligere tabuiseret ord for dyret

Betydninger

1.
60-80 cm langt, slankt rovdyr med rødbrun pels, hvidlig bug, store, opretstående ører og lang, busket hale lever i skove og byer tilhører hundefamilien

Synonym

  • Vulpes vulpes
Sidste år gik her gæs, men da ræven tog de fleste, opgav Søren i år at have gæs
2.
snu og udspekuleret person
Henter ...
Man har karikeret mig som lukket, en snedig ræv, hemmelighedsfuld
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

Faste udtryk (2)

have en ræv bag øret

 
overført være snu og udspekuleret

sætte ræven til at vogte gæs

 
overført overlade behandlingen af en sag til nogen der selv har en åbenlys interesse i et bestemt udfald

Ord i nærheden

Henter ...
Kritikerne mener, at myndighederne ved at bede firmaerne selv lave sikkerhedstest sætter ræven til at vogte gæs

I andre ordbøger

I andre opslag