nedstigning substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformernedstigningennedstigningernedstigningerneUdtale[-ˌsdiˀneŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥imilde[ˈmilə]iˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]neminde[ˈmenə]e̝ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Betydninger bevægelse eller transport fra et højere til et lavere beliggende sted; det at stige nedAntonym opstigningSe også nedturOrd i nærhedenbevægelse Henter ... Henter ... Eksemplerop- og nedstigningVi klarer aldrig det her, bævede Milo, da .. de kunne se, de havde begyndt deres nedstigning et af de stejleste steder AnStra91Anne Strandvad: Den rigtige verden. Gyldendal, 1991. Vis mere +