Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

mode1

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
moden
moder
moderne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
stole[ˈsdoːlə]o̝ː
ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon

Oprindelse

fra fransk mode, af latin modus 'måde'

Betydninger

 
række af karakteristiske, ofte ret hurtigt skiftende retningslinjer for hvordan man fx klæder sig, indretter sig, lever og tænker i et bestemt kultursamfund på et givet tidspunkt

Eksempler

  • højeste mode
  • sidste mode
  • tidens mode
På onsdag viser fransk modes absolutte topdesigner, Yves Saint Laurent, sin kollektion nr. 120
Den gul/grønne karry og den rødbrune kanel er blot nogle af modens varme krydderifarver
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

Faste udtryk (2)

gå af mode

 
blive umoderne
grammatik
NOGET går af mode HJÆLPEVERBUM være
en sund levevis, helse og naturkost går sandsynligvis aldrig af mode

være/komme på mode

 
være/blive moderne; regnes for nyt og smart

Ord i nærheden

Henter ...

Eksempler

  • være på mode
  • komme på mode
de store rober er kommet på mode i disse år, hvor danskerne er begyndt at finde det store skrud frem, når de skal til fest

I andre ordbøger

I andre opslag