mesterklasse
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
1.
kursus i form af en række lektioner som en berømt mester (især musiker) afholder for en klasse af studerende SPROGBRUG kendt fra 1977
Dagen efter koncerten giver de tre musikere mesterklasse for konservatoriestuderende han fortsatte sine gratis mesterklasser i klaverspil 2.
det bedste og fornemste inden for et felt eller område
Det er naturligvis en fornøjelse at se – og høre – Jens Albinus og Olaf Johannessen på en scene: mesterklassens bedste drenge De forsvarende guldvindere viste mesterklasse ved at vinde 3-2 Hendes sangstemme er i mesterklassen