Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

skru

substantiv, intetkøn

Bøjning

Bøjningsformer
skruet

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
ukulde[ˈkulə]u
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
 speaker icon

Oprindelse

dannet af skrue

Betydninger

 
en bolds roterende bevægelse om sin egen akse

Se også

Henter ...
Bolden drøner i en bue med skru mod nærmeste stolpe og sidder i det kryds, som alle der nogensinde har spillet fodbold véd, er forjættet land, som man dårligt tør drømme om
argentineren gør .. brug af det klassiske skru, der skal dirigere bolden rundt om eller op over muren og få den til at dykke ind under overliggeren

Orddannelser

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2016.

I andre ordbøger

I andre opslag