↓Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet

kongsemne

substantiv, intetkøn

Bøjning

Bøjningsformer
kongsemnet
kongsemner
kongsemnerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰ
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
-del af ordet udeladt
 speaker icon

Oprindelse

efter Henrik Ibsens historiske skuespil "Kongsemnerne" (1863)

Betydninger

 
person (af kongeslægt) der er udset til eller gør fordring på at blive konge især om forhold i Norden i vikingetiden og i middelalderen

Synonym

trods brydninger mellem kraftfulde høvdingeslægter .. og mange kongsemner, bevaredes rigets enhed
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag