Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

kanonkonge

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
kanonkongen
kanonkonger
kanonkongerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰ
amalle [ˈmalə]
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ofoto[ˈfoto]
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
-del af ordet udeladt
 speaker icon

Betydninger

 
cirkusartist der lader sig skyde ud af et kanonlignende apparat
Det er dejligt at blive skudt ud af en kanon, sagde kanonkongen
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag