gudekonge substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformergudekongengudekongergudekongerneUdtale[ˈguːðə-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊uːkule[ˈkuːlə]uːðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ədanske[ˈdansgə]ə-del af ordet udeladt Betydninger 1. den øverste blandt guderne inden for en religionOrd i nærhedenguddomgudeskikkelsemodergudindeet højere væsenskaberdemiurg Henter ... Henter ... Ravnene Hugin og Munin er gudekongen Odins budbringere PeMads1987Peter Madsen: Historien om Quark; Valhalla 4. Interpresse, 1987.2. konge der har enevældig magt og dyrkes eller opfattes som en gudOrd i nærhedenregentpararvekongeenevoldskongekongernes kongebarnekongesvenskekonge Henter ... Henter ... Rom havde fået nok af hellenistiske gudekonger. Man havde skilt sig af med Nero MaHell92aMaria Helleberg: Statholderens hustru. Gyldendal, 1992. Vis mere +