flugtkonge substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerflugtkongenflugtkongerflugtkongerneUdtale Oprindelsekendt fra 1974 Betydninger person der ofte er brudt ud af fængselSynonym udbryderkongeSe også flugtfangeOrd i nærhedenindsatudbryderkongeflugtfange Henter ... Henter ... hele dagen havde [politiet] været i hælene på den farlige flugtkonge og vaneforbryder BT1991B.T. (avis), 1991. Vis mere +