enevoldskonge substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerenevoldskongenenevoldskongerenevoldskongerneUdtale[ˈeːnəvʌls-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneseːmene[ˈmeːnə]e̝ːnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]əvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s-del af ordet udeladt Oprindelseførste led er norrønt einvald 'eneherredømme' Betydninger enevældig kongeOrd i nærhedenkongeparregentpararvekongegudekongekongernes kongebarnekonge Henter ... Henter ... Vis mere +