klamamse substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerklamamsenklamamserklamamserneUdtale[klaˈmɑmsə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lamalle [ˈmalə]a̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]ə Betydninger lang, omstændelig redegørelse eller formulering SPROGBRUG uformeltSynonym klamamusOrd i nærhedenomstændelighed Henter ... Henter ... Herefter kommer en alenlang klamamse, hvor chefredaktøren diskuterer sit eget politiske tilhørsforhold EksBl98Ekstra Bladet (avis), 1998. Vis mere +