Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

kalv

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
kalven
kalve
kalvene

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰ
amalle [ˈmalə]
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]v
 speaker icon

Oprindelse

norrønt kalfr, tysk Kalb af uvis oprindelse, måske oprindelig et ord for livmoder

Betydninger

1.
ungen hos kvæg
Henter ...
Kalvene går frit omkring på altid frisk gulvstrøelse – og har således deres fulde bevægelsesevne
1.a
kød fra en kalv

Synonym

grammatik
uden pluralis, især i ubestemt form

Eksempler

  • hakket kalv og flæsk
Derefter får hun kalv i rødvinssauce med grøntsagsragout
1.b
skind fra en kalv ofte forarbejdet og anvendt til tøj, tasker, bogbind m.m.

Synonym

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
uden pluralis, især i ubestemt form
[Biblen] var indbundet i brun kalv fra 1600-tallet med messingspænder og -beslag
2.
ungen hos visse andre store pattedyr, fx hjorte, hvaler og næsehorn

Ord i nærheden

Henter ...
Adskillige gange traf vi elgmødre med én eller to kalve
3.
lille ø der ligger ved siden af en større ø

Ord i nærheden

Henter ...
Han går også i land på øerne ved den jyske østkyst – Læsø, Endelave, fuglereservatet Vorsø (med tilhørende kalv) i Horsens fjord
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag