jubel substantiv, fælleskønBøjning-en eller jublen Se bøjning i skemaBøjningsformerjubelen eller jublenUdtale[ˈjuˀbəl]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesjmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ukulde[ˈkulə]uˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ədanske[ˈdansgə]əllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l Oprindelsevia tysk fra latin jubilum 'vildt råb', sammenblandet med hebraisk jovel 'vædderhorn', som anvendtes til at indvarsle jødernes afladsår, der indtraf hvert 50. år, jævnfør jubilar, jubilæum Betydninger stor glæde og begejstring udtrykt ved råb, latter, sang eller kropsbevægelserOrd i nærhedenglædesrusjubelråbjubelbrøl Henter ... Henter ... Eksemplerstormende jubelvild jubelstor jubelvække jubelbryde ud i jubelJubelen ville ingen ende tage, da det danske hold løb på banen BeFaur87Bent Faurby: Til VM. Gyldendal, 1987. Orddannelser Sammensætningerjubelråbjubelsangjubelscenerjubelskrigsejrsjubel Vis mere +