totalitet substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformertotalitetentotalitetertotaliteterneUdtale[totaliˈteˀd]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sofoto[ˈfoto]o̝ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡samalle [ˈmalə]a̝llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡seminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ Betydninger (det at være en) helhedSynonym heleOrd i nærhedenforbindelsehelhedhelhedspræghelstøbthedhelhedsvirkningintegritet Henter ... Henter ... Det, jeg elsker, er mere en totalitet. Altså jeg er vildt forelsket i tilværelsen med al dens modbydelighed og al dens afsky og med hele dens sammensathed talesp1990Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1990. Vis mere +