stormagt substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerstormagtenstormagterstormagterneUdtale Betydninger 1. stat som spiller en stor rolle i verdenspolitikken fx USA eller det daværende SovjetunionenSynonym verdensmagtSe også supermagtOrd i nærhedenstatmagtverdensmagtverdensrigesupermagt Henter ... Henter ... I 1884-85 blev der holdt en konference i Berlin, hvor de europæiske stormagter delte Afrika imellem sig læreb1988lærebog, geografi, 19881.aoverført land der på et bestemt område spiller en stor rolle på verdensplanOrd i nærhedenhovedpersonsupersværvægterflagskibmastodontdet allerhelligstenogens et og altdet fagreste træ (i skoven) Henter ... Henter ... I stumfilmens æra havde Danmark været en stormagt, der nu ved sprogets begrænsede indvirkning blev reduceret til en provins kalender87Paul Hammerich: De opfandt Danmark. 1987. Orddannelser Sammensætningerstormagtsdrømmestormagtskonflikt Vis mere +