storetå substantiv, fælleskønnu uofficiel stavemåde: stortåBøjning-en, ..tæer, ..tæerneBøjningsformerstoretåen..tæer..tæerneUdtale[ˈsdoːʌ-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥oːstole[ˈsdoːlə]o̝ːʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹-del af ordet udeladt Betydninger den inderste, relativt store af fodens tæer, modsat lilletåenOrd i nærhedenlilletåhammertåtåled Henter ... Henter ... slidgigten i højre storetå generer mig BT1991B.T. (avis), 1991. Orddannelser Sammensætningerstoretånegl Vis mere +
