Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

mediciner

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
medicineren
medicinere
medicinerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
eminde[ˈmenə]
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
imilde[ˈmilə]i
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
imilde[ˈmilə]i
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon

Betydninger

1.
person der er læge eller lægestuderende
Henter ...
Han blev mediciner som sin morfar, der havde været livlæge for Christian VI
tandlægestuderende undervises sammen med medicinere i en række fag, bl.a. biokemi og farmakologi
Kristiana Nikolova tog kampen op mod plastikkrusene i medicinernes kaffebar. Hun er 30 år og læser medicin på Københavns Universitet
Medicinernes underjordiske studenterklub scorer mange point på at være det eneste kaffespot med en diskokugle i loftet
Hans lillebror Bashar .. var mediciner og i færd med at uddanne sig til øjenspecialist i London
2.
læge der er specialist i behandling af sygdomme med medicin (til forskel fra kirurgi)

Ord i nærheden

Henter ...
Det folk primært ser sig selv som, når de er blevet læge, det er som mediciner, børnelæge eller kirurg
At den gamle strid mellem medicinere og kirurger for længst er bilagt, skal vi som patienter i dag erklære os tilfredse med. Så må de selv om, hvordan de placerer sig inden for hierarkiet
Midt på dagen mødes medicinere med kirurger i endnu et rum uden vinduer i Rigshospitalets indre kerne. De skal finde ud af, hvilke patienter, der skal videre til store operationer
Så kommer han på sygehuset, hvor medicinere og neurologer kigger på ham
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2021.

Faste udtryk (2)

almen mediciner

 
læge med speciale i området almen medicin, dvs. den primære lægehjælp der gives i en lægepraksis
Det er den almene mediciners disciplin og erfaring at skelne de helt raske eller overfladisk syge fra de alvorligt syge
Som almene medicinere med erfaring i hverdagens skavanker og sygdomme er de praktiserende læger uundværlige både til at bakke sygeplejerskerne op ved telefonerne og som vagtlæger, der kører på sygebesøg
Jeg har gennem mange år set nogle kæmpe kvaliteter i at være almen mediciner, og jeg kan godt lide tanken om, at man som praktiserende læge er en støtte for en gruppe patienter igennem hele livet

intern mediciner

 
læge med speciale i området intern medicin, dvs. medicinsk behandling af sygdomme i indre organer
Han uddannede sig imidlertid også som intern mediciner og blev 1953 speciallæge i intern medicin med stofskiftesygdomme som særligt område
selv om hun er hjertelæge (kardiolog) og intern mediciner, har hun også ledet Kræftens Bekæmpelse
Kurt Iversen har som intern mediciner også interesseret sig for en række medicinske lidelser – foruden hjertesygdomme også for stofskiftesygdomme og leverlidelser

I andre ordbøger

I andre opslag