kundskab substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerkundskabenkundskaberkundskaberneUdtale[ˈkɔnˌsgæˀb]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ækærlig[ˈkæɐ̯li]εˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ Oprindelsefra middelnedertysk kun(t)schap, første led forældet kund 'kendt' Betydninger 1. viden, indsigt eller forståelse opnået gennem erfaring eller uddannelseOrd i nærhedenerkendelseindsigtviden og indsigtpersonligt kendskabføling med Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisDet er en sand fornøjelse at se alle de glade, unge mennesker med studenterhuer, tegnet på kundskab og indsigt BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.1.afærdighed eller evne, især inden for et bestemt (fagligt) områdeOrd i nærhedendanskkundskabnaturkundskabmediekundskab Henter ... Henter ... grammatikisær i pluralisEksemplergrundlæggende kundskaberkundskaber og færdighedervi lægger især vægt på gode kundskaber i dansk retskrivning og maskinskrivning AarhSt1988Aarhus Stiftstidende (avis), 1988.2. kendskab til eller oplysning om en bestemt sag SPROGBRUG gammeldags eller formeltOrd i nærhedenvid1kundskaberbelæsthedviden omlærdomsand erkendelse Henter ... Henter ... grammatikkundskab om NOGET til NOGENs kundskabEksemplerkomme til offentlighedens kundskabGæsterne fik også kundskaber om de drillerier, som trives på instituttet BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990. Orddannelser Sammensætningerkundskabsrigkundskabstilegnelsebibelkundskabfagkundskabfamiliekundskabforkundskabhjemkundskabkristendomskundskabmediekundskabnaturkundskaboldtidskundskabsagkundskabsamfundskundskabskolekundskabersprogkundskabstatskundskabvarekundskab Vis mere +