indsidder substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformerindsidderenindsiddereindsidderneUdtale[-ˌseðˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]seminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsedannet af ind og afledning af sidde Betydninger person som sammen med eventuel familie bor til leje på en gård SPROGBRUG historiskSynonym indersteOrd i nærhedenbondebefolkninghusbondmadmorinderste Henter ... Henter ... Sådanne lejere, indsiddere, hos en gårdmand eller husmand, levede som en yderligere marginalgruppe, undertiden på aftægt, undertiden som faste daglejere opslv1985opslagsværk, historie, 1985 Vis mere +