ikendelse substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerikendelsenikendelserikendelserneUdtale[ˈiˌkεnˀəlsə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesimilde[ˈmilə]iˌbitrykkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]ennoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødədanske[ˈdansgə]əllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]ə Betydninger det at dømme nogen til en bestemt strafSynonym mere almindeligt idømmelseOrd i nærhedenpådømmelsepåkendelsedomsafsigelseafsigelseidømmelsetilkendelse Henter ... Henter ... Der har været en tiltagende og omfattende kritik i underhuset af presseetiske krænkelser – navnlig naturligvis i de populære blade. En række injuriesager er endt med ikendelse af meget voldsomme erstatninger BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990Der er seertal i sensationelle afsløringer og hurtige folkedomstolsagtige ikendelser af straf KrDbl2002Kristeligt Dagblad (avis), 2002.Jeg har nu afgjort sagen med ikendelse af en sanktion efter tjenestemandslovens regler, idet jeg samtidig har tilkendegivet over for sognepræsten, at det er fuldstændig uacceptabel optræden af en præst i tjeneste, på den måde .. at forulempe kirkegængere Ritzau2008Ritzaus Bureau (nyhedsbureau), 2008. Vis mere +