hjort substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -eneBøjningsformerhjortenhjortehjorteneUdtale[ˈjɒːd]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesjmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ɒːkort[ˈkɒːd]ɔ̞ːddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ Oprindelsenorrønt hjörtr, tysk Hirsch afledt af en rod ker- 'hoved', jævnfør latin cervus 'hjort' og med oprindelig betydning 'med horn' Betydninger 1. stor drøvtygger der lever i skovområder, og som for hannens vedkommende har gevir omfatter bl.a. kronhjorte, dådyr, rådyr og sikahjorteSynonym familien CervidaeOrd i nærhedenhovdyrdyr1hjortevildtrudel Henter ... Henter ... Ovre på den anden side af grusvejen stod nogle hjorte og græssede roligt KaSkaw87Karsten Skawbo-Jensen: Rubens sted (noveller) - Gyldendal, 1987.At gå inden for hegnet og knalde en hjort ned, er det jagt? talesp1986Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1986.1.ahannen hos kronhjorte, sikahjorte og dådyr i modsætning til hunnen (henholdsvis hind og då)Ord i nærhedenhjortkidhjortekalvkalvhindbuk1 Henter ... Henter ... Flere gange hørte vi hjortens brøl, stadig tydeligere, men vi fandt ham ikke CaHaxt91Carl Haxthausen: Hen og hjem. Gyldendal, 1991. Orddannelser Sammensætningerhjorteavlhjortefarmhjortekalvhjortekødhjorteskindhjortevildt Vis mere +