↓Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Mente du:

halunk

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
halunken
halunker
halunkerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
hhøne[ˈhœːnə]h
amalle [ˈmalə]a̝
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l
ɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊
 speaker icon

Oprindelse

via tysk Halunke fra tjekkisk halounký, egentlig 'en lille nøgen stakkel', diminutiv af holý 'nøgen'

Betydninger

 
kæltring; slyngel; skurk SPROGBRUG gammeldags

Ord i nærheden

Henter ...
Han kunne have slået hovedet ned i maven på den halunk Kristen
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag