gavl substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -eneBøjningsformergavlengavlegavleneUdtale[ˈgɑwˀl]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈whav[ˈhɑw]w/u̯ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l Oprindelsenorrønt gafl beslægtet med tysk Giebel, græsk kephale 'hoved' Betydninger 1. endemur af et husSe også facadelangsideOrd i nærhedenydermurindermurhulmurhusgavlgavltrekantkamgavl Henter ... Henter ... I gavlen var der en grønmalet hoveddør EgClaus91Egon Clausen: Under dine vingers skygge. Gyldendal, 1991.1.aendemurens øverste trekantede del, begrænset af tagfladerneI den trekantede gavl over portalen er der et våben-skjold læreb1988lærebog, geografi, 19881.bden del af et hus der ligger ud mod endemurenJeg sov i et lille kammer i gavlen ovenover bryggerset CeBødk89bCecil Bødker: Vandgården. Gyldendal, 1989.2. lodret endestykke af et møbel, fx en sengOrd i nærhedensengsengegavlhovedgærdesengegærdesengestolpesengekantsengebund Henter ... Henter ... Se, hvor lette reolerne virker, når de står uden gavle BoBedre1992BO BEDRE (blad), 1992. Orddannelser Sammensætningergavlvinduegavlvæggavlværelsehusgavlsengegavltrekantgavl Vis mere +