valfart substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformervalfartenvalfartervalfarterneUdtale[ˈvalˌfɑˀd]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vamalle [ˈmalə]a̝llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lˌbitrykffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ Oprindelsefra tysk Wallfahrt ordret 'vandrefærd' Betydninger 1. rejse til et helligt sted som en person foretager af religiøse grunde, fx af fromhed, som bod eller for at opnå nogetSynonym pilgrimsrejseOrd i nærhedenpilgrimsrejse Henter ... Henter ... Valfarten til Mekka bør foretages af en muslim mindst én gang i hans eller hendes liv læreb1991lærebog, religion, 19911.aoverført rejse til en begivenhed som tiltrækker et stort antal menneskerOrd i nærhedenlebentrængseltilstrømningrykindstormløb Henter ... Henter ... På søndag lukker Genèves mondæne bilsalon for i år – og alverdens bilfabrikker går straks i gang med at forberede den næste store valfart BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Orddannelser Sammensætningervalfartssted Vis mere +