Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

forfører

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
forføreren
forførere
forførerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]f
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]f
ødyppe[ˈdøbə]ø̞
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon

Betydninger

 
person der, fx i kraft af sit væsen eller udseende, er i stand til at forføre en anden (seksuelt)

Synonym

Operaen blev uropført i 1878 og handler om forføreren Don Giovanni, der erobrer den ene kvinde efter den anden – ivrigt og med en kold ligegyldighed
det er en historie om kønnenes kamp, om forførerens og den forførtes skæbne
Kvindelige forførere bliver oftest beskrevet i en dyster, dæmoniseret tone, mens beskrivelserne af mandlig forførelse og seksualitet oftest har en vis nydende, munter overbærenhed over sig
[han] har krydret sine erindringer med adskillige pikante bedrifter som forfører

Orddannelser

Afledninger

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2020.

I andre ordbøger

I andre opslag