forførelse substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerforførelsenforførelserforførelserneUdtale[fʌˈføˀʌlsə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fødyppe[ˈdøbə]ø̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sədanske[ˈdansgə]ə Betydninger det at forføre, især seksueltOrd i nærhedentilnærmelsernærgåenhedflirtforførelseskunsttant og fjassjov1 Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisHeras forførelse af Zeus i XIV. sang er en kynisk udnyttelse af kvinders magtmiddel over for mænd fagb1992fagbog, litteratur, 1992 Orddannelser Sammensætningerforførelseskunst Vis mere +