Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

chargeret

adjektiv

Bøjning

Bøjningsformer
chargeret
chargerede

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ɕsjælden[ˈɕεlən]ɕ
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ɕsjælden[ˈɕεlən]ɕ
eminde[ˈmenə]
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞
 speaker icon

Oprindelse

fra fransk charger 'belæsse, overdrage', jævnførcharge

Betydninger

 
som har en specifik, ofte højere post på et bestemt område, fx inden for politiet
Alle bilag til PET's særlige midler revideres af en bestemt chargeret medarbejder fra Rigsrevisionen
det [er] jo ikke en hvilken som helst tilfældig betjent, der kan udstede karantæne til den pågældende fan. Det er en chargeret betjent, hvilket igen giver mere sikkerhed for den enkelte
Ifølge Kirsten Dyrman er en af de sigtede medarbejdere chargeret, og har altså en ledende rolle i forhold til kollegerne
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2015.

I andre ordbøger

I andre opslag