kollektivbrug substantiv, intetkønBøjning-et, -, -eneBøjningsformerkollektivbrugetkollektivbrugkollektivbrugeneUdtale[ˈkʌləgtiw-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lədanske[ˈdansgə]əggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡similde[ˈmilə]iwhav[ˈhɑw]w/u̯-del af ordet udeladt eller [ˈkʌləgˌtiwˀ-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betoneskkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lədanske[ˈdansgə]əggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ˌbitrykttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡similde[ˈmilə]iwhav[ˈhɑw]w/u̯ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød-del af ordet udeladt Betydninger landbrugsejendom der ejes og drives af flere personer i fællesskab uden at de er i familie med hinandenOrd i nærhedenlandbrugsejendomproduktionsfællesskablandbrugskollektivkolkhos Henter ... Henter ... Bønderne på de nye kollektivbrug (på russisk kolkhoz'er) ejede i princippet deres redskaber, dyr og maskiner i fællesskab og dyrkede sammen jorden læreb1990lærebog, historie, 1990 Vis mere +