Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

bonus

substantiv, fælleskøn

Bøjning

-sen (eller uofficiel form: -en), -ser (eller uofficiel form: -er), -serne (eller uofficiel form: -erne)
Bøjningsformer
bonussen (eller uofficiel form: bonusen)
bonusser (eller uofficiel form: bonuser)
bonusserne (eller uofficiel form: bonuserne)

Bemærk: Uofficielle former er ikke tilladte ifølge den nuværende udgave af Retskrivningsordbogen. De er dog udbredte i sproget.

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]
stole[ˈsdoːlə]o̝ː
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ukulde[ˈkulə]u
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
 speaker icon

Oprindelse

fra latin bonus 'god'

Betydninger

1.
ekstraordinær sum penge der udbetales oven i den faste løn typisk som anerkendelse af en særlig god indsats
grammatik
især i singularis
Ved særlig vigtige kampe fik de ofte stillet en fed bonus i udsigt, hvis de vandt kampen
1.a
overført (uventet) positivt resultat eller udbytte
Henter ...
grammatik
NOGET giver bonus   uden pluralis
elsk alt det I vil og kan, prøv at eksperimentere, det giver bonus
1.b
FORSIKRING den enkelte forsikringstagers andel af et eventuelt overskud i et forsikringsselskab

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
især i singularis
2.
ekstraordinær rabat, fx på præmien for en forsikring
grammatik
især i singularis
Selskabet tilbyder .. en ekstra bonus til kunder, der lader deres forsikring løbe i mindst tre år

Orddannelser

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag