bibel
substantiv, fælleskønBøjning
-en eller biblen, bibler, biblerne Udtale

Oprindelse
fra græsk biblia, pluralis af biblion 'bog', af biblos 'papyrusbast', oprindelig navn på den fønikiske havn Byblos, hvorfra papyrus blev fragtet til Grækenland
eksemplar af en bog der indeholder de bibelske skrifter
Ord i nærheden
Henter ...
Missionærerne udgav i tidens løb ordbøger og bibler på en række af Indiens andre lokalsprog