urbefolkning substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerurbefolkningenurbefolkningerurbefolkningerneUdtale[ˈuɐ̯-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesukulde[ˈkulə]uɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯-del af ordet udeladt Betydninger oprindelig befolkningOrd i nærhedenbefolkningsgruppeden oprindelige befolkning Henter ... Henter ... grammatikisær i singularisI Ny Guineas indre findes rester af en urbefolkning, hvoraf mange lever på stenalderstadiet Fakta1988Fakta (leksikon) - Gyldendal, 1988. Vis mere +